Anmeldelser

ShareBioShock

Fås til: PC, Mac, PS3, Xbox 360
Anmeldt på: PC

BioShock foregår i et alternativt univers i året 1960, hvor du som eneste overlevende efter et flystyrt på åbent hav, er tvunget til at søge tilflugt i et fyrtårn, der viser sig at huse den skjulte indgang til en undersøisk by, der skulle have været det perfekte paradis, væk fra jordens onder, men i stedet er gået grueligt galt. Stedet er befolket af sindssyge mennesker kaldet Splicers, der har leget for meget med et mutagen kaldet ADAM, og nu kun tænker på deres næste fix, og (af en eller anden grund) at dræbe dig. Historien er godt fortalt og spændende, og art deco-stilen er gennemført, og giver en god følelse af at befinde sig i en højteknologisk undervandsby for 50 år siden.

Grafikken i BioShock følger desværre ikke helt med. Spillet er baseret på Unreal3 grafikmotoren, som bl.a. har drevet de langt flottere Rainbow Six Vegas og Gears Of War. Alting er underligt sløret, inklusiv fjender, som dermed ikke har nogle ansigtsudtryk overhovedet - videre forstærket af at de fleste fjender bærer masker. Normalt ville det ikke betyde så meget, men at man slet ikke kan se ansigtet på sine modstandere fjerner meget af indlevelsen i spillet. Våben er desuden for tegneserieagtige i udseendet, hvilket kombineret med deres latterligt svage kraft, gør at det føles som om man render rundt bevæbnet med en ærtebøsse og en vandpistol. Det eneste våben med lidt slagkraft er nærkampsvåbnet - en svensknøgle - som, især kombineret med plasmider, forbliver det stærkeste våben i spillet længe.

Plasmider har været den helt store gimmick i forbindelse med markedsføringen af BioShock. Historiemæssigt er de et løbsk eksperiment af manden bag undervandsbyen, ifølge udviklerne er de en kæmpe nyskabelse, men i virkeligheden kan de koges ned til at du kan bruge forskellige slags magi ud over dine våben - en idé set helt tilbage til spillet Heretic i 1994, hvis ikke før. I BioShock kan man dog kombinere visse former for magi og fysiske våben, bl.a. ved at svensknøglen slår hårdere, hvis du først har zappet en fjende med en electro-bolt plasmid. Dette giver dog ikke de helt store muligheder, men gør at man bare lærer at zappe og slå, og vil snart bare føles som om man skal klikke 3 gange for at slå én gang.

Banedesignet er som sagt flot, og 2K har da også haft deres åbenbaringer under udviklingen. F.eks. er pilen, der viser en hvor man nu skal hen, ganske genialt designet. I modsætning til andre spil, peger den ikke på ens endelige destination, men i den retning man lige nu skal gå, for at komme til det. Hvis dit mål er på den anden side af en væg, peger pilen ikke på væggen, men mod den nærmeste dør du kan bruge, for at komme om på den anden side.
Fjenderne mangler desværre meget noget variation. Der findes essentielt kun ca. 7 forskellige fjender i spillet: 5 forskellige splicers plus vagtrobotter og "Big Daddies", hvor sidstnævnte er en slags bosses, som man skal klare for at få fat i det vigtige ADAM. Senere i spillet bliver de alle sværere at dræbe, men ellers er der ingen forskel. Det, kombineret med de svage og kedelige våben, de ikke så fantasifulde som man kunne have håbet plasmider, og et næsten usynligt rollespilselement, gør at BioShock ikke er noget særligt.

For fans af FPS-spil er der uden tvivl underholdning at komme efter, men wow-effekten skal man lede længe efter. Hvis du leder efter et godt FPS-spil med rollespilselementer, vil jeg foreslå dig i stedet at tage et kig på S.T.A.L.K.E.R. - BioShock vil appellere mest til dem, der bare ikke kan få nok af at skyde løs på alt hvad der rører sig.

Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.