Anmeldelser

ShareCall Of Duty 4: Modern Warfare

Fås til: PC, PS3, Xbox 360
Anmeldt på: PC

For de der har prøvet de tidligere Call Of Duty spil, kan vi lige så godt få det hele overstået med det samme: Modern Warfare føles fuldstændig som de tidligere spil. Det er actionfyldt, det er historiedrevet, det er scriptet ned til mindste detalje, og det er, desværre, ikke særlig realistisk. Våbnene føles som de gjorde i toeren, de skyder bare lidt hurtigere nu; og min absolutte hadeting ved FPS-spil er beholdt som i de andre spil: spawning. Dvs. de fleste fjender vil blive erstattet af nye fjender, hvis du bare skyder dem. For at overtage en sektor af banen, er du nødt til at løbe hen hvor fjenderne stod, for at forhindre nye i at spawne og tage deres plads. Det gør at man ikke kan tage spillet langsomt og snigende og man kan ikke snipe fra afstand, så man er nødt til konstant at presse på. Det holder tempoet i Modern Warfare utrolig højt, men selvom det til tider kan blive lidt for hektisk, virker det rimelig godt her. Det bliver ikke kedeligt konstant at skyde løs, som i mange andre spil med spawning.

Det lød som en lidt blandet landhandel af godt og skidt, men det stopper også her, for Call Of Duty 4 er det absolut fedeste skydespil i år, og det eneste længe der virkelig har overrasket mig, og holdt mig klistret til stolen mens jeg ventede på det næste fix af wow-effekt.
I spillet tager du styringen af fire forskellige personer, som arbejder hver for sig mod samme mål i samme krig. Hovedpersonen, og den du vil komme til at spille mest, er John "Soap" MacTavish, sergent i 22. regiment af den britiske eliteenhed SAS. De tre andre er den amerikanske marine-sergent Paul Jackson, en unavngiven skytte i en AC-130 Hercules/Spectre, og Soaps overordnede, kaptajn Price, som gæsteoptræder i en kort flashback-bane, hvor han kun er løjtnant. Som du nok har gættet er der stor forskel på disse fire personer, deres missioner og deres måde at kæmpe på, og da man skifter frem og tilbage imellem dem, giver det en stor variation i gameplayet. Jeg ville personligt foretrække selv at kunne vælge, hvilket også ville give spillet en langt større replay-værdi, men som nævnt er Call Of Duty 4 scriptet ned til mindste detalje, hvilket udelukker det. At skifte frem og tilbage mellem flere forskellige personer, kan lyde som om det ødelægger kontinuiteten og historien, men det virker faktisk fortræffeligt - specielt fordi det hele foregår i kronologisk rækkefølge, bortset fra flashback-missionen.

Gennem et spil Call Of Duty 4 vil du opleve en superbt scriptet kampagne mod en mellemøstlig terrorleder, der trækker dig gennem Rusland, Mellemøsten, Ukraine og mere, og opleve en indlevelse som aldrig før. Du er aldrig alene i spillet, men altid sammen med en gruppe holdkammerater, der varierer med personen du spiller. Infinity Ward har dog taget den lette udvej her, for at sørge for at dine medspillere kan klare sig selv, og ikke som i mange andre spil kræver konstant babysitting: i dette spil er de simpelthen udødelige. En halvsjusket løsning, men den virker, og Call Of Duty 4 har aldrig skulle forestille et realistisk spil.
Stemmeskuespillet er levende og realistisk, og lyder som mennesker der ved deres liv er i fare, men er trænet godt nok til at ignorere det. Lyden er utroligt god, og selvom visse af våbnene lyder lidt for ærtebøsse-agtige, så er atmosfæren perfekt og det lyder virkelig som en hektisk krigszone. Og ja, jeg skal jo nævne det: grafikken er intet mindre end fantastisk. Jeg var imponeret over Medal Of Honor: Airbornes medrivende animation ved bevægelse og løb, der fik en til virkelig at føle at man kontrollerede en mand, og ikke en robot med kantede bevægelser, og det har Call Of Duty 4 gjort efter næsten lige så godt. Våbnene, som alle findes i virkeligheden, er smukt og virkelighedstro lavet, og omgivelserne er så flotte som det kan blive i et spil der tydeligvis er lavet med stor fokus på multiplayer, hvor alting må og skal køre helt glidende. Det gør Call Of Duty 4 også - jeg har set flottere spil, men ingen der kørte så fuldstændig stabilt og hakfrit på min computer.

De største fejl, hvis man kan bruge det ord uden at føle sig som en kætter, er at Call Of Duty 4 er en smule for lineært grundet den detaljerede scripting, og at det er meget kort. Sammen med førnævnte Medal Of Honor: Airborne, hvis serie Call Of Duty-serien altid har konkurreret med (og slået), er de ved at sætte en snart utilgivelig trend for meget korte singleplayer kampagner. Jeg gennemførte spillet på ca. 6 timer ved første gennemspilning, og kan nu gøre det på måske 3-4 timer, og det er bare ikke godt nok. Dette alene gør at det aldrig kan fortjene et 6-tal på min skala. Men spillet er så medrivende og stemningsfuldt, at det lægger sig på et sikkert 5.
Og som nævnt: Call Of Duty 4: Modern Warfare er det absolut bedste skydespil anno 2007, og jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer fra udvikleren, såvel som Medal Of Honor seriens modtræk.

Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.