Anmeldelser

ShareColin McRae DiRT 2

Fås til: PC, PS3, Xbox 360
Anmeldt på: PC

I stedet for Colin, har Codemasters fundet tre andre store navne til at assistere med både realisme og stemmeskuespil: Ken Block, Travis Pastrana og Dave Mirra - og de gør det hele ganske fortrinligt.

Selvom spillet er den direkte efterfølger til Colin McRae DiRT 1, kan man godt mærke, at der er lånt mere fra Codemasters' on-road racing spil, Racedriver: GRID. Absolut ikke en dårlig ting, eftersom GRID efter denne ydmyge anmelders mening, er det bedste bilspil siden Test Drive Unlimited. Beklager, Need For Speed.
GRID (og McRae-serien) har lige lidt mere realisme, der rammer en perfekt balance, uden helt at blive en simulator.

Af ting lånt fra Racedriver: GRID er blandt andet den lækre flashback funktion, hvor man et begrænset antal gange under et løb har mulighed for, at skrue tiden nogle få sekunder tilbage, og altså fortryde de værste brølere man kommer til at lave. Ikke videre realistisk måske, men puritanere har jo altid muligheden for at lade være med at bruge det, og det kan forhindre rigtig mange frustrationer for de mindre hardcore spillere.
Grafikmotoren ser ud til også at være et direkte lån fra GRID, hvilket heller ikke gør noget, da det stadig er noget af det flotteste man finder i dag, samtidig uden at kræve unødigt meget af computeren. Bilerne er detaljerede, og kan smadres helt ned til en samling rør med en motor, hvis man er aggressivt anlagt, og landskaberne er ofte svære at skelne fra virkeligheden. Desuden er der, som endnu et nyt tiltag, kommet vandpytter på mange baner, som også giver nogle flotte grafiske effekter, især hvis man vælger at se spillet gennem kørerens øjne - det eneste kamera jeg personligt bruger.

Desværre har de lånt en ting fra GRID, de gerne måtte have ladet være: circuits, altså lukkede, runde racerbaner, hvor man kører flere runder på samme bane. I sig selv er der intet galt i disse, men når man spiller Colin McRae i stedet for f.eks. GRID eller Need For Speed, er det for at køre rally, og der er simpelthen for procentvis få ægte rallybaner i DiRT 2.
Endnu værre er variationen af biler gået meget nedaf. Selvom spillet deler bilerne op i rallybiler, rallycrossbiler, buggies, trucks, osv, er der egentlig kun to typer biler i spillet: almindelige store sedaner i Mitsubishi Lancer klassen, og trucks/buggies til terrænkørsel.
De små lækre hatchbacks som f.eks. Renault Clio og Citroën C2, er intet sted at finde i spillet, og det samme med de store lastbiler fra etteren. Det dræber meget af variationen i spillet, og selvom det ikke er en mangel i forhold til andre bilspil, skuffer det lidt når de nu var der i forgængeren.

Hvis man skal anklage Colin McRae DiRT 2 for mere negativt, er det at det holder sig for meget til det sikre. Kørslen er absolut lækker, og ligger som nævnt på den perfekte tærskel mellem maglende realisme og for meget realisme, efter min mening - og tilføjelsen af lidt flere forskellige løbstyper, gør noget for holdbarheden - men det er og bliver bare et traditionelt kørespil.
Nyskabende features er der ingen af. Historie er der ingen af (indrømmet, en sjældenhed i bilspil, men de få der bruger lidt af det, gør det nu ganske godt). Indlevelse er der meget lidt af: man føler stadig ikke at man selv ejer bilerne, der er ingen personlighed over dem, og der er ingen meget dyre biler, som kan give en tilfredstillelse endelig at få råd til.
Man kan få nogle venskaber med andre kørere, men det har ingen nævneværdig effekt i spillet, og selv de XP man tjener gennem løb, bruges udelukkende til at få adgang til flere løb.
Et spil DiRT 2 går i al sin enkelthed ud på at vælge en bil, vælge en bane, og komme først over målstregen. Intet galt i det, især når det udføres så godt som her, men det er nu engang ikke noget at komme i bukserne over. Jeg kunne godt have tænkt mig, især som hyldest til den afdøde Colin, at man havde gjort noget lidt ekstra ud af spillet. Fundet på nogle nye features, udvidet det eksisterende - et eller andet.

Lyden er stadig i top, og musikken er et godt udvalg af semi-kendte kunstnere, dog stort set kun indenfor rock-genren. Af en eller anden underlig grund er det dog ikke muligt at høre musik under selve kørslen, men kun i replays og menuer. Et underligt valg ikke at kunne slå til.

Grundlæggende, hvis du var fan af forgængeren DiRT, af Racedriver: GRID eller af Need For Speed Shift, som også minder meget om dette, så hører DiRT 2 hjemme på din hylde.
Hvis du er fan af de mere arkadeprægede bilspil, er DiRT 2 klart en overvejelse værd. Er du derimod ikke den store ynder af race, med mindre der er noget helt unikt ved dem, så kan du roligt lade DiRT 2 blive på din spilpushers hylde.

Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.