Anmeldelser

ShareEnchanted Arms

21/10-2009Skrevet af: René Raap
Lad mig sige det fra starten af, Enchanted Arms er ikke et Final Fantasy spil, dog vil man hurtig opdage at spillet består af genkendelige elementer der kendetegnes for genren. Hvilket ikke skal opfattes for at være en dårlig ting, for det er det bestemt ikke, for Enchanted Arms byder på mange timers underholdning for enhver RPG fan derude.

Fås til: PS3
Anmeldt på: PS3

Okay, det hele starter med at du sidder på Yokohama's universitet og keder dig i en time, læreren står op snakker løs om et eller andet ligegyldigt vås, dine øjne er ved at lukke i, men der går ikke længe før du bliver fra halve middagslur, for du bliver råbt op til tavlen, kammeraterne fniser af dig, for du fatter ingen bjælde af det der foregår omkring dig, dog er du alligevel respekteret iblandt de andre elever, for du er Atsuma og du er en af skolens populære drenge. Sådan starter eventyret der handler om den såkaldte golem-krig, som fandt sted længe før Atsuma var født, golems er menneskeskabte væsner, der udfører enhver handling der bliver beordret af "ejeren". Efter at disse golems havde udbredt nok skabe besluttede menneskeheden sig for at genopbygge verden igen, og efter som tiden den gik, gik golem-krigen i glemmebogen og befolkningen besluttede sig for at benytte sig af golems igen - hvilket fik mig til at tænke "Er det nu så smart igen?!" og ganske vist, så er historien ved at gentage sig igen og inden man ser sig om, så befinder man sigt midt i et farverigt eventyr om golem-krigen og Atsuma og co.

Efter utallige tutorials er man endelig klar til at bevæge sig ud i den vide verden og det varer heller ikke længe før du befinder dig i din første kamp, hvor du stifter bekendskab til et nemt og bekvemt turbaseret kampsystem, der ikke kræver så meget af spilleren at finde rundt i, hvilket jeg personligt synes er en god ting, for ofte sidder man og roder rundt i et indviklet kampsystem og ikke aner hvad man skal, så jo - jeg synes at det er behageligt med dette kampsystem. Det fungerer således, at man bevæger sig på et firkantet felt, hvor man ligesom i skak kun kan bevæge sig et vis antal felter, så hvis man vil slå sin modstander, så handler det altså om at tænke strategisk. En lille bonus ved spillet er at Sixaxis controllerens bevægelsescensor er sat i brug, så man skal sidde og vifte med controlleren når man skal have fyldt EX energien op, dette er dog besværligt og trættende i længden. Ligesom det også kan være trættende at der alt for ofte dukker tilfældige kampe op og der kan gå mindre end 5 sekunder inden man kommer ud fra en kamp og ind i den næste, det er en irritation i sig selv, men hvis man kan leve med det, så er det selvfølgelig fint, det er bare ikke det jeg sætter mest pris på ved et spil som dette. En ting som jeg sætter pris på ved Enchanted, så er det den enorme spilletid som oftest forbindes med rollespil og den er da også her, for du kan nemt presse 50 timer ud af spillet. Atmosfæren i Enchanted Arms er egentlig okay, dog synes jeg at der opstår en del barnlige dialoger imellem Atsuma og hans kammerater, hvilket til tider virker malplaceret, for selveste temaet i spillet er bundalvorligt, da det spreder sig lige fra venskab, kærlighed og global-undergang - men hey - hvem siger at verdens undergang ikke kan være både plat og barnlig? Så hvorfor ikke pynte lidt på platte og barnlige replikker med et enormt dårligt stemmeskuespil, for ligesom at sætte prikken over i'et. Get the picture?

Selvfølgelig kan Encharted Arms ikke måle sig med RPG giganterne, dog er det et sjovt spil der byder mange timers underholdning, en nogenlunde historie, et godt turbaseret kampsystem og en masse forskellige golems. Det der er et minus ved spillet er at det virkelig lider af et elendigt stemmeskuespil og man må flere gange tage sig til hovedet over hvor forfærdeligt det er, det lyder mildest talt som en frø i en kaffemaskine. En anden ting der nager mig, er den forfærdelige forældede grafik, tjo spillet er da flot og sådan, men det er ikke overhovedet overvældene og skaber nogen former for wow-effekt. Jeg havde svært ved at bestemme mig om jeg skulle give spillet 3 eller 4, men jeg mener dog at Enchanted Arms er et acceptabelt rollespil, så derfor landede det på et stort 3 tal - intet mere, intet mindre!

Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.

Der er endnu ingen kommentarer til denne anmeldelse.

Brugerlogin

Husk mig

Opret bruger