Anmeldelser
ShareGish
20/10-2009Skrevet af: Ronni Plauborg BomFås til: PC
Anmeldt på: PC
Straks som spillet går i gang finder man ud af at det er ikke helt seriøst spil. Ens helt "Gish" fremstår nemlig på filmplakater i introen. F.eks. er der en plakat hvor der står Al Gishino in Gishface. Hvor det så er den originale Scarface plakat eller dvd cover, der er blevet redigeret til at indeholde en klump tjære. Det sætter tonen for resten af spillet. Dette er ikke spil der skal tages seriøst.
Startmenuen består af start, versus, options, credits og exit menu. Alle disse kan benyttes hurtigt ved at trykke startbogstavet, som S for start. Man kan dog også benytte musen til at vælge.
Vælger man start, skal man lave en profil. Desværre kan man ikke bruge æøå i sit navn. Herefter kommer der en menu hvor man kan vælge mellem forskellige spilmuligheder. New game for at spille historiedelen, eller historie og historie.
De første baner er sådan forholdsvis lette, men sværhedsgraden tager naturligvis til. I denne spilform går det simpelthen bare ud på at komme igennem uden at dø.
Hvis man så dør tilstrækkeligt med gange og ikke har flere liv, kan man bruge en continue. Men så forsvinder alle ens point også. Her er ingen tidsbegrænsning
Collection game, går som navnet antyder ud på at collecte, opsamle, forskellige mønter inden tiden når at løbe ud.

Play Room, er bare et legerum, hvor man kan øve sig.
Replay, der kan man se hvordan man har gennemført en bane. Den gemmer kun det bedste gennemløb, for netop denne profil.
Custom Levels, er stedet hvor du kan spille baner og kampagner du har downloadet. Her er der også en Level Editor. Den er måske ikke let at bruge, men den er faktisk virkelig god. Du behøver ikke gemme din bane, for at prøvespille den. Ved et enkelt klik på F1 går du fra editor til at spille banen. Og Gish er hvor du efterlod ham sidst. Det er ganske simpelt genialt synes jeg.
Udover New Game kan man også spille versus mode. Hvor man kan tæve en eller flere af sine venner. Det eneste problem er bare at de skal sidde ved samme computer som dig, da man ikke kan spille over LAN eller internet.
Sumo går ud på at skubbe sin modstander ud fra den lille bjælke man står på.
I Football skal man score ved at løbe med bolden op i modstanderens mål.
Greed går ud på at samle nedfaldsfrugter.
Pitfight er hvor man skal dræbe sin modstander med sin vægt, eller kaste ham ned i de skarpe takker.
Dragster handler om at løbe om kap med hinanden.
Og så er der også en hemmelig mode, man kan få adgang til senere ved at gennemføre spillet.
Er man fan af jump'n'run eller platformsspil skal man helt sikkert prøve dette spil. Det er utroligt underholdende. Og controls er hurtige om at reagere, så hvis man falder i lavaen så er det faktisk ens egen skyld, og ikke en langsom reaktionstid.
Det er ægte jump'n'run når det er bedst. Med bosskampe, custom levels, masser af underholdning, masser af fart og en kæreste der skal reddes. Det eneste der trækker lidt ned er sværhedsgraden på nogle af banerne, der kan føles næsten umulige. Det kan også være svært at hoppe lige op, ihvertfald hvis det skal være et højere hop, det kræver ret præcis timing. Men det afholder ikke Gish fra at være et fremragende spil, der beviser at grafik ikke er alt i et spil. Og det er altså sjovt at gribe fat, hoppe højt, gribe fat, gøre sig tung for derved at mase en modstander til døde.
Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.



