Anmeldelser
ShareHeavenly Sword
21/10-2009Skrevet af: René RaapFås til: PS3
Anmeldt på: PS3
Du styrer den rødhårede heltinde Nariko igennem et hav af flotte landskaber, hvor du slagter dig igennem horder af modstandere, dette kan lyde trivielt, dog er det ganske underholdende, da man med tiden får åbnet op for forskellige sværd-combo's i kampsystemet. Dog skal det siges, at du ikke kommer udenom at få ondt i tommelfingerne, for ligesom alle andre hack'n'slash spil, så handler dette ikke om så meget andet, end at trykke ubestyrret løs på tasterne, men som sagt, så er der blevet lavet lidt ud af kampsystemet, så man kan vælge imellem tre forskellige våben. Dette betyder at du under kampene kan holde L1 eller R1 inde, for at få kontrol over forskellige våben med hver sine egenskaber, fx. hvis du holder L1 inde, så forvandler dine to sværd sig til klinger på kæder som kan gøre hurtig skade på fjenderne der befinder sig et stykke fra Nariko, eller du kan holde R1 inde og få kontrol over et større sværd, dog er dette langsommere, men giver mere skade. Dette fede er, at fjenderne kender til dine egenskaber, så man bliver nødt til at variere med sine angreb. Så ja, der er givetvis en vis variation i kampene, hvis man da vælger at gøre brug af dem. En ting der er bemærkelsesværdig er brugen af Sixaxis controlleren, hvilket betyder at Nariko får lov til at gøre brug af kanoner, hvor man skal styrre projektilerne igennem bevægelserne af controlleren - hvilket jeg personligt mener er en fed detalje.

Hvad er der ellers værd at nævne? Jo ser du en af de andre fede ting ved Heavenly Sword er stemmeskuespillet og ikke mindst skuespillet, for en af de ting man hurtig vil genkende, er Bohans stemme og mimik, for Andy Serkins, bl.a. kendt fra King kong og Ringenes Herre, har både lagt stemmen og ansigtet til og han gør det godt. Nariko bliver også gengivet af en kvindelig stemme der ligger meget kraft i - dette kan jeg specielt godt lide, da man får den opfattelse af, at Nariko er en krigerisk kvinde, der sagtens kan stå på egne ben og tage en hel hær ud uden at have nogen former for støtte i ryggen. Jeg synes egentlig at det er meget fedt, at spillene efterhånden bliver bedre og brede castet - det forøger spilleoplevelsen en del og giver mere dybte for handlingen, at personerne i spillet er engagerede og at de ikke lyder som en kat der får klemt halen under mormors gamle gyngestol, imens mormor ikke fatter brikker af hvad der sker omkring hende. Der er egentlig ikke så meget negativt at fortælle om Hevanly Sword, men det sker engang imellem at der opstår nogle småfejl som når objekter går ind i hinanden, hvilket forekommer på de fleste titler der gør brug af 3D objekter, så det er jo hvad man kan forvente af et spil. Dvs at det ikke er så slemt igen og man kan sagtens leve med det.
Heavenly Sword er et godt spil, som til rette er blevet rost op til skyerne inden det blev udgivet, dog findes der en skyggeside; nemlig kan man gennemføre spillet på sølle 10 timer, eller mindre. Dette er naturligvis en skam, da Heavenly Sword ikke tilbyder nogen co-op del. I den korte tid man spiller i, bliver man dog kælet for et godt gameplay, en fantastisk lydside og ikke mindst en grafik der mildest talt sparker røv. Så jeg vil anbefale det til alle der nyder en god gang action - for det leverer Heavenly Sword hele vejen igennem.
Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.



