Anmeldelser
ShareMadden NFL 08
21/10-2009Skrevet af: Casper LarsenFås til: PC, PS3, Xbox360
Anmeldt på: PC
Amerikansk fodbold har for mange år siden overhalet baseball, som amerikanernes favorit TV sport, og derfor er markedet for football spil også en fantastisk forretning for den spil producent, der leverer disse spil. Desværre for alle football fans i verden sidder EA Sports på både NFL og NCAA(Universitets football) licensen og konkurrencen har været reelt ikke eksisterende, siden 2002 hvor ESPN NFL PrimeTime 2002 udkom.
Min store interesse for amerikansk football, og stort set ikke eksisterende konkurrence har gjort at Madden serien nok er den spil serie jeg har brugt mest tid på siden omkring 2003.
Desværre byder Madden 2008 ikke den helt store forandring i forhold til tidligere år. Grafikmotoren er stort set identisk med både 05, 06, og 07 versionen. I stedet har EA koncentreret sig om diverse mindre gimmicks i selve spiller og små gamemodes der kan forlænge spiloplevelsen.
Madden kører videre med Superstar mode som blev indført i 07, der kort sagt er et spil mode hvor man kan lave en ”superstar”, lave forskellige drills i spillet indtil man bliver draftet. Superstar modet er ikke forbedret særlig meget i forhold til sidste år og virker generelt som et forsøg på at give Madden et Sims element hvilket virker helt ligegyldigt.
Selve franchise moden er stadigvæk rygraden i spillet hvor man kan spille med en af 32 hold i NFL. Man skal så føre holdet igennem alle sæsonens kampe, købe nye spillere i vinter pausen, købe nye trænere og vælge spillere fra universiteterne. I selve sæsonen kan man lave mindre ændringer omkring priser på merchandise, billeter osv. Desværre har disse ændringer næsten ingen indflydelse på spillet og jeg har personligt aldrig rigtig mærket forskel på hvilke assistent trænere jeg har på holdet.
EA plejer at udgive en enkelt roster update gennem sæsonen men den er meget mangelfuld og det kan bestemt anbefales at besøge de mange bruger sider der udgiver roster updates i stedet.
Alt i alt er Madden stadigvæk et spil som jeg vil spille, men hvis du ikke er die hard fan af sporten- så hold dig langt væk fra Madden. EA fortjener ganske enkelt ikke at få penge for et spil der reelt kun er en roster update fra sidste år.....eller forrige år for den sags skyld.
Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.

