Anmeldelser

ShareMajesty 2

Fås til: PC
Anmeldt på: PC

Da Majesty udkom i 2000 - to år efter StarCraft, og året før Empire Earth - var dens 2D-grafikmotor i lav opløsning allerede temmelig sent ude, hvilket skræmte nogle væk fra det ellers originale og fantasifulde strategispil.
På trods af grafikken, en del bugs, en kampagne der bare bestod af tilfældigt arrangerede baner uden nogen historie, og for få og korte baner, formåede Majesty at blive kult, og skabe sig en fanskare stor nok til, at der i 2003 udkom en udvidelsespakke - og nu, efter 6 års tavshed - en efterfølger.

Blue Byte fik i 1993 med The Settlers den idé, at lave et strategispil, hvor man ikke direkte styrede sine enheder, men blot fortalte hvad man ville have gjort via flag og veje, og lod AI'en om at styre enhederne til det. Siden gik Settlers-serien halvvejs væk fra det princip igen, og ens arbejdere virkede aldrig særlig menneskelige.
Det princip var tydeligvis en inspiration, da Cyberlore Studios fandt på Majesty - The Fantasy Kingdom Sim. Spillet baserede sig på det gode gamle helte-mod-monstre princip, med den forskel at spilleren ingen kontrol havde over nogle af spillets figurer. Heltene blev styret af computeren, og kan kunne indflydes ved at tilbyde dem guld for to simple opgaver: opdag og angrib.
Spilleren kunne så bygge bygninger, hvor guilds kunne træne flere helte, smedjer kunne stille våben til rådighed, som heltene kunne købe for deres optjente penge, osv., altimens de angreb den konstante strøm af monstre, der forsøgte at ødelægge din borg. Hvert dræbt monster gav dem erfaring i bedste rollespil-stil, indtil de til sidst var stærke nok til at udføre det endelige formål med banen.

Når jeg bruger så lang tid på at beskrive forgængeren til spillet, er det fordi det nye Majesty 2 på mange måder er det samme spil. Grafikken er kraftigt opdateret - noget den trængte til - og der er tilføjet to nye opgavetyper man kan give helte, flere forskellige helte, flere opgraderinger, større baner og flere monstre - men strip de ting væk, der minder om en udvidelsespakke, og du har essentielt nøjagtig samme spil med bedre grafikmotor.

En af de væsentlige forbedringer i toeren er en kirkegård, der automatisk opstår nær din by, når en af dine helte dør. Her kan du, for en pris, bringe ham tilbage til livet med den erfaring han havde ved dødstidspunktet. I etteren var man nødt til at bygge et af de højeste templer først, og få en resurrection-spell først, og indtil da var det bare ærgerligt hvis en dyr og stærk helt døde - hvilket de, også i toeren, gør hele tiden.

Ud over disse ting, er Majesty 2 en velfortjent opdatering af en overset klassiker.
De fleste baner starter, som i størstedelen af RTS-spil, med det meste af kortet dækket af uudforsket mørke, og med din ensomme borg i det ene hjørne. Oftest vil man starte med at bygge et af de tilgængelige guilds, og træne nogle helte, som kan beskytte en mod de svage monstre der stikker til en i starten. Når man har det basale forsvar i orden, kan man starte med de første økonomiske bygninger, som markedsplads og kro, som ens skatteinspektører regelmæssigt henter penge fra. Derefter begynder en længerevarende fase, hvor man opgraderer helte og økonomiske bygninger på skift, samtidig med at opfordre ens helte til at være mere og mere modige, så de kan få lidt mere erfaring - indtil man, efter typisk en halv til en hel time, har nok styrke til at gennemføre banen, oftest ved at smadre en specielt stærk fjendtlig bygning.
En af de værste ting ved Majesty, som er beholdt i lige mængder i toeren, er, at når man når styrken til at gennemføre banen, tager det ofte kun få minutter at gøre det. Det kan virke som et antiklimaks, når man har brugt så lang tid på at bygge det op.
- Til gengæld er der gjort en lille forbedring i den henseende, da man i Majesty 2 efter hver bane får muligheden for at forfremme en helt til "lord". En lord kan derefter frit hyres på alle efterfølgende baner, med fuldt optjent erfaring - men til en hamper pris. Prisen gør desværre at man sjældent har råd til de helt gode helte, før det alligevel ikke gør nogen forskel, men idéen er god.

Sværhedsgraden ligger på omtrent samme niveau som det første spil, hvilket vil sige, at så snart man kommer over begynderniveauet, begynder kurven at gå temmelig stejlt opad, og allerede fra allerførste bane kan man ikke tillade sig at slappe af. Jeg troede selv at første bane var en nem tutorial-bane som oftest set i RTS-spil, og trænede kun nogle få helte, men måtte hurtigt sande at det ikke helt var nok. Majesty 2 er altså ikke anbefalelsesværdigt, hvis du ikke før har stiftet bekendtskab med RTS-genren.

På grafiksiden er Majesty 2 også allerede lidt bagud i forhold til konkurrencen, men den tegneserieagtige stil der klogeligt er valgt i Majesty, bliver ikke forældet til det pinefulde så hurtigt som grafik, der forsøger at se realistisk ud. Og Majesty 2 holder stilen fint.
Lyden er stadig humoristisk, og til min glæde er din nærmeste rådgiver indtalt af samme stemmeskuespiller som i etteren - manden, der lyder som en lettere fjoget udgave af Sean Connery. Der er ingen tekniske landvindinger her, men heller intet man får ondt i ørerne af.

Hvis du kendte og kunne lide det oprindelige Majesty, er der ingen tvivl om at dette spil hører hjemme på din hylde. Hvis du kunne lide de første Settlers-spil (1 og 2), er Majesty 2 ligeledes et fornuftigt gæt på noget du kan lide. Hvis du kun er til RTS når det er med fuld fart over feltet som i StarCraft/C&C, og absolut ikke kan forestille dig ikke at kunne kontrollere dine mænd, så bør Majesty måske få lov at blive liggende hos forhandleren.
Det er en underholdende opdatering af en klassiker, der ikke vil ramme alle - men den mangelfulde originalitet trækker kraftigt ned.

Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.