Anmeldelser

SharePro Evolution Soccer 2009

21/10-2009Skrevet af: Casper Larsen
PES 2009 er Konamis seneste modstykke til EA Sports FIFA serie, i den årlige krig om hvilket fodboldspil der er det bedste. PES 2009 har endelig fået en forbedret interface og giver bestemt EA Sports kamp til stregen

Fås til: PC, PS3, Xbox360
Anmeldt på: PC

Normalt starter man ikke en anmeldelse med lidt baggrund og historie men i dette tilfælde er det næsten nødvendigt.
Der er få genrer i spil verdenen hvor der hersker monopol, men desværre er det tilfældet når vi snakker om de fleste mainstream sportsspil, både til konsol og PC. EA Sport har eksklusiv aftaler med NBA, NHL, NFL, MLS og Pro Tour turneringen i golf. Heldigvis er fodbold til dels forskånet, for selvom EA Sports har eksklusive rettigheder til en del spillere og hold, så er konkurrencen i lige præcis denne niche genre ganske hård.
For mens EA Sports med FIFA spillene leverede utrolig flot grafik, de korrekte logoer, navne osv så levede Konami et realistisk gameplay.

Gameplayet er der stadigt og synes at være forbedret endnu en gang, så man føler ikke at spillets bevægelser virker "computer agtige" men det føles derimod som en rigtig kamp og situationer synes at opstå tilfældigt ligesom i virkeligheden.

Kontrollen er et af de punkter hvor man mærker at dette spil er lavet til konsol og så konverteret til PC bagefter. Man kan ikke opnå den samme fulde kontrol over spillet via tastatur som man kan med et joypad og selv FIFA, som ellers heller ikke er tastatur venligt er trods alt en smule bedre. Man kan godt spille med tastatur; men man går glip af en del finter og andre små finurligheder.

Screenshot fra Pro Evolution Soccer 2009

Soundtracket til spillet er såmænd udmærket og lydkulissen på stadion er ret god. Kommentator-parret er ensformigt og irriterende som i samtlige sportsspil jeg nogensinde har spillet, så det er næsten unfair er skælde ud over det.

Interfacen har fået utrolig mange hug i fortiden fra fansene. Den mindede i 2008 og årene før; mest af alt om et spil der ligeså godt kunne være udgivet i starten af PS1 perioden, og var ikke ligefrem indbydende. Dette er der rodet bod på, med en mere kunstnerisk interface som jeg faktisk godt kan lide. Den er stadigvæk simpel, men man har prydet baggrunden med ukendte fodboldspillere, i noget der minder lidt om malerier. Det giver en ret god stemning og er en klar forbedring i forhold til tidligere udgaver.

Samtidig har Konami virkelig gået i offensiven med hensyn til licenser og de franske, hollandske og italienske ligaer, mens man har licencer til helholdsvis 2 og 7 klubber i England og Spanien(Holdene vil dog være der men uden 100% korrekt data).
Simple fan-patches gør selvfølgelig bod på mange af problemerne ved licens-mangler og det er generelt en ting der irriterer mig mindre da der ofte går ret kort tid før der udkommer "hjemmelavede" option filer osv. der retter sådanne fejl.

PES 2009 er klart bedre end FIFA på et vigtigt og altafgørende punkt, nemlig gameplay. PES leverer den mest realistiske fodbold-oplevelse og det er præcis det et fodbold spil skal gøre. Samtidig må man sige at man udsender et kraftigt(og tiltrængt?) signal til EA Sports om at man må tage sig sammen hvis man skal holde føringen for evigt.
FIFA 2009 vil helt givet sælge mere end PES 2009 men hvis du står med valget mellem de to så er PES klart løsningen.

PES ligger umiddelbart til 10 stjerner men små irritationer trækker det ned på et 8 tal.

Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.

Der er endnu ingen kommentarer til denne anmeldelse.

Brugerlogin

Husk mig

Opret bruger