Anmeldelser
ShareS.T.A.L.K.E.R. - Shadow Of Chernobyl
16/10-2009Skrevet af: Kris LuxFås til: PC
Anmeldt på: PC
S.T.A.L.K.E.R. låner meget af sin historie fra Andrei Tarkovskys film "Stalker" fra 1979. Du spiller en af mange "stalkers", som iført beskyttende tøj og slidte russiske våben, kæmper mod hinanden og områdets (u)naturlige farer, for at komme først til fadet med rigdomme, som den stærke stråling fra en ny nedsmeltning har skabt. Historien starter med at du bliver reddet fra et biluheld af en anden stalker, og tvunget til at arbejde tjenesten af for en handlende ved navn Sidorovich. Herfra bliver historien meget forvirrende, men samtidig får du muligheden for mere eller mindre at ignorere den. Hvis du vil have alle bidderne af historien, så det hele giver mening til sidst, bliver du nødt til at løbe frem og tilbage og finde samtlige spor, der er lagt ud. Mange spillere orker det tilsyneladende ikke, og bliver derfor mødt af en af spillets alternative, og temmelig skuffende, slutninger, hvilket har givet mange den opfattelse, at S.T.A.L.K.E.R. ikke har en sammenhængende eller tilfredstillende historie. Og det er synd.
Gameplaymæssigt er S.T.A.L.K.E.R. en god blanding af almindeligt shoot'em'up i Half-Life-stil og action-rollespil. Fra det øjeblik du går ud af Sidorovichs bunker, er næsten hele spillets enorme område åbent for dig, dog på en god og gennemtænkt måde stadig afgrænset, ved at nogle soldater pænt beder dig blive i det første område. Men hvis du er villig til at tage kampen op med dem, snige dig udenom, eller smide 500 spir i bestikkelse efter dem, kan du sagtens komme forbi.
Alle våben i spillet på nær et enkelt, som man kun får adgang til til allersidst, findes i virkeligheden, og spillet har endda en rimelig nøjagtig ballistisk fysikmotor, der gør at projektiler bevæger sig nogenlunde som de ville i virkeligheden. Hvis man vil ramme præcist over længere afstande, skal man tage højde for projektilets fart og højdetab. Desværre er våbnene generelt for unøjagtige til at blive brugt på disse afstande. I de fleste tilfælde er man nødt til at bevæge sig langt tættere på for at ramme noget, hvilket bevirker at ballistikken slet ikke er synlig for de fleste spillere. Synd, for for en realisme-nørd som mig selv, er det en virkelig blæret ting.
Stealth gameplay, dvs. at snige sig frem og plukke fjender ned en ad gangen, uden de opdager noget, er desværre heller ikke en mulighed med fokus på i S.T.A.L.K.E.R. Jeg siger desværre, både fordi jeg selv er en stor tilhænger af det, men også fordi det ville have tilføjet noget replay-værdi, at kunne håndtere sagerne på en anden måde. Det bliver ødelagt af, at fjenderne ofte kan høre og se dig, selvom du er helt stille, samt at våben er for svage til at lave one-shot-kills; et krav, hvis man gerne vil forblive uopdaget. Godt nok er et skud i hovedet næsten altid nok til at dræbe på stedet, men grundet den tidligere nævnte upræcision i våbnene, er et garanteret headshot kun muligt at tage fra meget kort afstand. En ærgerlig ting, som dog kan løses ved hjælp af mods (se slutningen af anmeldelsen).

Stemningen i S.T.A.L.K.E.R. er virkelig god. Følelsen af at løbe rundt i en post-apokalyptisk ødemark fyldt med farer skabt af stråling, banditter, soldater og diverse mutanter, er yderst gennemført. Venner og fjender er varierede og realistiske, og de forskellige faktioner, der bekriger hinanden, har hver deres overbevisning, hver deres del af røvhuller og engle, hvilket gør at der ikke er godt og ondt, men kun forskellige meninger, ligesom i virkeligheden, og i stor kontrast til typiske Hollywood-produktioner.
De nævnte rollespilselementer består bl.a. i at alt kan samles op og sælges til handlende for penge, som kan bruges på at købe bedre udstyr. Man kan finde "artifacts", som kan forstærke enkelte egenskaber ved din person, og alle våben og udstyr slides efterhånden som de bruges, hvilket i tilfælde af våben bl.a. betyder at de rammer dårligere, og oftere går i baglås og kræver et nyt magasin - naturligvis en dårlig ting midt i en ildkamp, men en fed effekt hvis man nyder realisme.
Desværre dræbes helhedsindtrykket af en lang række alvorlige og mindre alvorlige bugs. Første gang jeg spillede, var jeg f.eks. nødt til at starte forfra, fordi en bunker, der er nødvendig at komme ind i for at fortsætte historien, ikke ville åbne dørene for mig. Ligeledes lader der ikke til at være konsistens i fjendernes opfattelsesevne. Nogle gange kan man skyde en mand i hovedet lige ved siden af hans venner, og de opdager ingenting. Andre gange kan man lydløst stikke en kniv i ryggen på en i et lukket rum, og straks ved alle hans venner udenfor hvad der er sket. Mange missioner kræver at man bevæger sig meget store afstande for et simpelt mål, f.eks. at hente en kuffert eller dræbe en enkelt, nem fjende, men der er ingen mulighed for transport ud over at løbe derhen, hvilket bliver meget trættende i længden, og gør at de fleste vil springe over mange sidemissioner - deriblandt førnævnte missioner, der gør at man forstår historien. Desuden er det dybt frustrerende at man ikke kan reparere våben og udstyr; specielt fordi nogle få våben og rustninger i spillet er unikke.
Der mangler også meget nogle genveje til at skifte våben. Du har mulighed for at vælge en pistol og et større våben ad gangen, som hurtigt kan skiftes mellem ved et tryk på en knap - men hvis du f.eks. har en riffel fremme og gerne vil skifte til en shotgun til nærkamp, har du ingen anden mulighed end at gå ind i dit inventory og trække det valgte våben op til den aktive plads. En besværlig og ineffektiv proces, der ofte gør at man ikke gider skifte.
Samlet set er S.T.A.L.K.E.R. et imponerende første forsøg i genren fra en lille ukrainsk udvikler, men det er et første forsøg, og det kan ses. Min første gennemspilning imponerede mig, men var ikke noget jeg havde lyst til at gentage i nærmeste fremtid, indtil jeg opdagede at man kan modde til spillet. Det næste stykke tid brugte jeg på at studere de mest populære mods, og lave min egen sammensætning, hvorefter spillet har fået nyt liv, og jeg har gennemført det flere gange siden.
Med mods, der øger våbnenes præcision og styrke, samt gør det muligt at reparere udstyr, er dette spil til et 9-tal. Uden lander det på et nydeligt 8, og jeg glæder mig meget til at se hvad fremtiden vil bringe fra udvikleren GSC.
Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.
Helt enig - jeg var også meget skuffet over at Pripyat var overstået så hurtigt. Der er dog én mission; nemlig at finde den door decoder, der gør slutningen knapt så elendig som de forskellige man får ved wish granteren. Men en butik og et ordentligt sæt sidemissioner ville virkelig have gjort Pripyat til en fed oplevelse.





S.T.A.L.K.E.R. er på et niveaut for sig selv når det angår FPS-spils længde. spillet er meget tidskrævende og ideelt for en lang weekend eller ferie. afslutningen er desværre en smule tynd, det tager meget lang tid at komme videre fra anden by, en by der bliver styret af paramilitære styrker kaldet Duty. når man endelig kommer videre. skal man igennem pripyat, som desværre ikke tager længere end 10 min. der er ingen missioner i byen, og det kan skuffe fælt, når det er den største by i spillet.
det skal dog ikke holdes hemmeligt at spillet er helt fænomonalt godt og underholdene. actionmæssigt er det næsten på niveau med call of duty 4.