Anmeldelser

ShareUncharted: Drake's Fortune

21/10-2009Skrevet af: René Raap
Glem alt om virtuelle kæmpebryster og svingende piske, for Nathan Drake giver både Lara Croft og Indiana Jones kamp til stregen. Og det er ikke engang løgn, for Uncharted: Drake's Fortune er et fabelagtigt adventure spil, der blander filmiske sekvenser og et urokkeligt gameplay sammen til et af årets helt store eventyr.

Fås til: PS3
Anmeldt på: PS3

Du er Nathan Drake, også kaldet Nate af sine venner, en eventyrlysten skattejæger, der altid er på jagt efter forsvundne skatte. Nate er også efterkommer af den legendariske Sir Francis Drake som var en berømt opdagelsesrejsende og søfarer i det 16. århundrede. Han døde i 1596 og blev bisat til søs ved Panamas kyst, eller skal vi hellere sige, at det skulle have været sådan. Vi finder Nathan Drake sammen med reporteren Elena Fisher ude på havet, ved Panamas kyst i færd med at bjærge Sir Francis' kiste. Da de åbner kisten opdager de at den ikke indeholder resterne af Sir Francis Drake, men derimod hans dagbog. Nate havde dog allerede regnet det ud og er glad for at han havde ret, og han bliver endnu mere glad, da han opdager at dagbogen indeholder oplysninger om El Dorado. Det varer ikke længe før Nate bliver afbrudt i sin begejstring, for spanske pirater har fået kendskab til hans fortagende og ønsker derfor at gøre livet surt for den unge skattejæger.

Det er så her jeg vælger at stoppe med at fortælle mere om historien, da jeg ikke ønsker at afsløre for noget af plottet, men jeg kan fortælle dig, at det er her eventyret begynder, der både indeholder overraskelser og plottwist. Ja, historien i Uncharted: Drake's Fortune er så god, at den vil holde dig klistret til skærmen i flere timer i træk, for du vil ikke gå glip af hvad der sker med Nate og co.
Jeg vil endda vove og påstå at den er så god, at den en dag vil blive filmatiseret, dog håber jeg det ikke (7, 9, 13), da de fleste filmatiseringer af spil oftes er det værste gang lort og Uncharted: Drake's Fortune kan sagtens stå for sig selv uden at Hollywood's bæster behøver at slå sig løs i dets univers. Desuden så fungerer filmsekvenserne og stemmeskuespillet superlækkert (!) Og for dem der ikke er så gode til engelsk, så er både menüer og undertekster at finde på dansk.

Screenshot fra Uncharted: Drake's Fortune

Du overtager styringen af Nathan Drake hvor du både skal klatre over forhindringer og skyde pirater, og styringen fungerer fantastisk. Nate bevæger sig flydende hen over skærmen og gør præcist sådan som du vil have ham til at gøre og det fungerer rigtig godt, om så når du løber igennem junglen og plykker pirater eller hopper fra afsat til afsat. Især når du er i ildkamp med piraterne er det vigtigt at du styrer ham fra A til B for at undgå at de får gjort has på dig, for godt nok er de pirater, men de er altså ikke dumme! AI'en fungerer således at piraterne prøver at omringe dig, så det er en nødvendighed at du skifter position og søger dækning. Det kan godt være irriterende engang imellem, for ofte er det sådan, at der er alt for mange pirater på skærmen ad gangen og det gør det jo sværere at søge dækning, især når de skyder fra alle retninger, så det kan godt fremstå uretfærdigt, men heldigvis er det sådan, at hvis du dør, at du så starter ved sidste checkpoint - og checkpoints er så rimelige fordelt, at du ikke skal starte helt forfra hver gang, det ville virkeligt have haft ødelagt et spil som dette, men heldigvis er det ikke sådan i Uncharted: Drake's Fortune.

Gameplayet er så holdbart som et spil burde være og man er hele tiden underholdt igennem spillet. Grafikken er fantastisk og detajlerigt - en af de ting jeg specielt bed mig fast i var vandet, det er det flotteste vand jeg nogensinde har set i et spil og en af de fedeste detajler i spillet er, at tøjet endda bliver vådt - det kan godt ske at det er en småting, men jeg synes bestemt at det var en fed detajle. Alt i alt er jeg blevet positivt overrasket og jeg vil klart anbefale Uncharted: Drake's Fortune til alle Playstation 3 ejere derude.

Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.

14/1-2010 kl. 20:14#1 · Skrevet af Demant · Bruger

Er fuldt enig med karakterene, men kameravinklerne er perfekte fra min synsvinkel ;)

Brugerlogin

Husk mig

Opret bruger