Anmeldelser
ShareVVVVVV
15/2-2010Skrevet af: Ronni Plauborg BomFås til: PC, MAC
Anmeldt på: PC
Ved første øjekast ligner spillet noget tilbage fra Commodore 64 æraen, og det er nok også meningen. Grafikken er naturligvis skaleret op til nuværende opløsninger, men ellers ligner det de gamle spil.
Historien er så simpel. Dit rumskibsmandskab er blevet væk i en dimension, og du skal redde dem tilbage, ved at bruge nogle teleportere.
Lyder simpelt nok? Der er bare nogle få problemer. Der er mange ting der vil dræbe dig. F.eks. spidse pigge. I andre spil ville man kunne hoppe over dem. Men ikke her. Her kan du kun ændre din tyngde. Enten falder du ned, eller også falder du op. Eller er det omvendt? Du skal forsøge at undvige føromtalte pigge ved at ændre din tyngde. Der er naturligvis også meget andet godt du skal undgå.
Varigheden på spillet er meget kort. 2-3 timer tager det for selve hovedmissionen. Der er naturligvis en masse ekstra, som man kan give sig til. F.eks. kan man unlocke en masse secrets (modes), men det ændrer stadig ikke ved det faktum at spillet er utrolig kort.
Vanskeligt, er noget spillet bryster sig selv af at være. Det bliver dog undermineret af at det stadig kun tager 2-3 timer at gennemføre.
Det virker også som om at kontrollen af og til ikke rigtig virker. Som at den slet ikke reagerer. Desuden kræver det at man har Jedi-reflekser, for at nå nogle ting. Du skal faktisk justere din retning inden du ser skærmen, og så skal du være pixel-præcis.
Det betyder at du dør. Du dør mange gange. 97 gange i et rum er rekorden for mig. Men gudskelov er der placeret et continuepunkt tæt på, så man kan begynde igen næsten med det samme.
Værdien i spillet er ikke særlig stor, da det er virkelig kort. Måske kan man få noget ud af det hvis man er machocist, og har lyst til at prøve kræfter med den mode hvor man ikke må dø. Men ellers er det simpelthen for kort.
Vurdering: Jeg fandt spillet ganske underholdende, men det var alt for kort. Jeg kan ikke undgå at føle at spillet ville passe til Kongregate.com f.eks.
Jeg føler ikke at det er pengene værd. Hele spillet er meget retro. Selvom det burde tiltale mig, er spillet ganske simpelt for kort, og uden en god historie. Derfor kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at give det mere end 3/10 selvom jeg fandt det underholdende.
Opret en bruger eller log ind for at skrive kommentarer.
Det tager kun få sekunder at oprette dig og kræver ingen bekræftelse.





